Sporadisk hårtab (Kronisk Telogen Effluvium)
Kendetegn ved kronisk Telogen Effluvium
Telogen Effluvium, der også kendes under betegnelsen sporadisk hårtab, er en hårtabstilstand, der er kendetegnet ved ikke at være arveligt betinget, men som i stedet er forårsaget af miljømæssige eller udefrakommende faktorer.
Telogen Effluvium er et slags reaktivt hårtab, der oftest forårsages af ekstrem stress eller af en traumatisk hændelse, men denne tilstand kan også være forårsaget af andre kropslige ændringer som graviditet, operationer, større vægttab eller fejlernæring.
Hvis hårtabet fortsætter i mere en 6 måneder betegnes tilstanden herefter som værende kronisk. Ved sporadisk hårtab sker der en tydelig udtynding af håret over hele hovedbunden, men der er dog intet tab af follikler. Netop dette er med til at gøre tilstanden forholdsvis let at behandle, da det faktisk stadig er muligt for kroppen at gro hår.
Alt håb er altså ikke ude, hvis det er denne type hårtab, du er ramt af.
Kan kronisk Telogen Effluvium behandles?
Personer med Telogen Effluvium ses ofte i hårtabsklinikker, og det er i den grad en tilstand, der er til at behandle. Behandlingen af kronisk Telogen Effluvium er lidt anderledes end ved både almindelig Telogen Effluvium og ved andre tilstande forbundet med hårtab.
Da denne tilstand har udviklet sig til at være kronisk, vil man ikke på samme måde kun behandle symptomerne, men man vil i stedet gå dybere og også arbejde med den underliggende årsag til hårtabet og dermed arbejde med den stressfulde hændelse, der gav anledning til hårtabets debut. Da man ved Telogen Effluvium ikke taber hårrødder og derfor stadig har mulighed for at kunne gro hår, er det vigtigere at se på personens generelle helbredsmæssige tilstand, psykisk såvel som fysisk.
Dog behandler man det sporadiske hårtab samtidig med at behandle årsagen for at opnå det absolut bedste resultat.