Hårtab mænd
Mandligt hårtab
Alt du skal vide om hårtab hos mænd
Der findes mange forskellige årsager til og former for mandligt hårtab. De forskellige former varierer en smule i udtryk og aggressivitet, men langt de fleste typer af mandligt hårtab er i høj grad mulige at behandle. Her på siden finder du alt, der er værd at vide om hårtab hos mænd, hvordan du bedst opdager det, og hvad en behandling vil kunne gøre for dig.
Årsager der kan føre til hårtab
Klik på nedenstående årsager for at læse mere.
Bliv klogere på androgent hårtab
Arveligt hårtab
Hårtab hos mænd er ofte forårsaget af en arvelig følsomhed over for virkningen af hormonet testosteron i kroppen. Faktisk kan vi bebrejde 95% af tilfælde med hårtab testosteronets virkning – især hos os mænd.
Hårtab hos mænd er desværre et fænomen, flere af os stifter bekendtskab med i stigende grad med alderen. Efter 20-års alderen ser man ofte, at hårgrænsen i panden flytter sig fra front til bag, mens håret bagtil bliver udtyndet. Sidstnævnte resulterer i en såkaldt “måne“ – et udtryk mange håber at høre sjældent.
Den tekniske forklaring lyder således: Den primære årsag til mandligt hårtab er enzymet 5-alfa-reduktase. Det er et enzym, der sørger for at konvertere testosteron til dihydrotestosteron. En stigning i mængden af stoffet dihydrotestosteron (samt fremskyndelse af omdannelse fra testosteron til dihydrotestosteron i hovedbunden i visse aldre) medvirker til, at de normale hårstrå omdannes til tynde hårstrå – som også stopper med at vokse.
Den mest almindelige type af mandligt hårtab
Den mest almindelige type af mandligt hårtab kaldes androgen alopeci, og denne type går også under den mere gængse betegnelse, skaldethed. Skaldethed er en af de hårtabstilstande, der ikke som sådan skal ses som en sygdom på trods af tilstandens stærke genetiske komponent. Årsagen til skaldetheden er, at hårsækkene påvirkes af mandligt kønshormon, der efterhånden svinder ind og forårsager et langsomt hårtab på issen. Denne form for mandligt hårtab ses typisk hos midaldrende mænd, men det kan dog somme tider også forekomme før 20-årsalderen. Læs mere om Skaldethed / androgen alopeci her.
Bliver jeg skaldet, hvis jeg begynder at tabe håret?
Den bedste måde at forhindre – eller i værste fald at udskyde – hårtab er, at være opmærksom på at opdage tilstanden tidligt. Jo før hårtabet opdages, jo større sandsynlighed er der for, at en behandling vil give gode resultater. Derfor er det slet ikke sikkert, at et begyndende hårtab vil ende i skaldethed, og der er dertil også meget, du selv kan gøre for dette. Når man ser sig selv i spejlet hver dag, kan det være enormt svært at lægge mærke til små ændringer, som begyndende hårtab medfører. Derfor er det en god idé at benytte sig af flere forskellige strategier for at være sikker på, at man opdager et eventuelt hårtab tidligt. Benyt dig eventuelt af følgende strategier til at finde ud af, om du begynder at tabe dit hår.
- Læg mærke til om dit hår tynder ud både ved at se og mærke på det og læg mærke til, om din hårgrænse pludseligt begynder at ændre sig.
- Spørg andre, om de har lagt mærke til en ændring omkring din hårvækst. Selvom mandligt hårtab kan være et ømt emne at tage op, kan der være områder, du ikke selv er i stand til at se i spejlet, hvorfor andre kan være gode informanter om et eventuelt begyndende hårtab.
- Tjek dine møbler og din hovedpude for overskydende hår, der kan være tegn på hårtab. Dette kan også ses i afløbet efter et bad, eller det kan være, du har ekstra meget hår på hændende, efter du har sat frisuren om morgenen.
Naturlige og forebyggende behandlinger
Der er mange naturlige metoder, som kan hjælpe med at styrke hårvæksten og forebygge hårtab. En sund og afbalanceret kost spiller en vigtig rolle i at bevare sundt hår. Vitaminer som biotin, zink og D-vitamin er kendt for deres evne til at styrke håret indefra. At inkludere madvarer som nødder, grønne grøntsager, fisk og æg i din kost kan derfor have en positiv effekt på hårvækst.
Derudover kan livsstilsændringer også spille en rolle i at forebygge hårtab. Stress er en kendt faktor, der kan forværre hårtab, og derfor kan det være gavnligt at finde måder at reducere stress på gennem motion, meditation eller hobbyer. Øget blodcirkulation i hovedbunden, f.eks. gennem hovedbundsmassage, kan også hjælpe med at fremme sund hårvækst. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på skånsomme hårplejerutiner, som at bruge milde produkter og undgå at skade håret med for meget varme eller kemiske behandlinger.
Avancerede behandlinger og teknologier
Hvis naturlige metoder og medicinske behandlinger ikke viser sig effektive, findes der flere avancerede behandlingsmuligheder for hårtab. En af de mest populære er hårtransplantation, hvor hårsække fra områder med tæt hårvækst (normalt bagsiden af hovedet) flyttes til de områder, hvor håret er tyndt eller faldet ud. Denne procedure er blevet stadig mere sofistikeret og kan give naturlige og varige resultater.
En anden avanceret behandling er PRP (Platelet-Rich Plasma), hvor plasma fra dit eget blod sprøjtes ind i hovedbunden for at stimulere hårsækkene. PRP-behandlinger er blevet populære, fordi de bruger kroppens egne ressourcer til at forbedre hårvæksten.
Laserterapi er en anden teknologi, der bruger lav-niveau laserlys til at stimulere hårsækkene og fremme hårvækst. Denne metode er smertefri.
Forebyggende tips til at bremse hårtab
Selvom det ikke altid er muligt at undgå hårtab helt, er der flere strategier, du kan følge for at bremse processen. For det første er det vigtigt at passe på håret ved at vælge skånsomme hårplejeprodukter uden skrappe kemikalier. Brug gerne sulfatfri shampooer og produkter, der er designet til følsom hovedbund.
Du bør også undgå overdreven brug af varmeapparater som hårtørrer, glattejern og krøllejern, da disse kan skade hårstråene og forværre hårtab. Hvis du bruger disse værktøjer, skal du sørge for at anvende en varmebeskyttende spray, så håret udsættes for minimal skade.
Stramme frisurer som hestehaler eller fletninger kan føre til traction alopeci, en form for hårtab forårsaget af konstant træk på hårsækkene. Prøv derfor at variere dine frisurer og undgå for meget træk i håret.
Endelig kan det være gavnligt at minimere stress, da det kan forværre hårtab. Prøv at finde teknikker til stresshåndtering, såsom yoga, meditation eller regelmæssig fysisk aktivitet, som kan hjælpe med at holde håret sundt og mindske risikoen for hårtab.
Kan behandling give mig mit hår tilbage?
I langt de fleste tilfælde af mandligt hårtab vil der være stor succes med en behandling af hårtabet, og der vil ske en bemærkelsesværdig genoprettelse af hårproduktionen. Resultaterne vil naturligvis altid afhænge af, hvor fremskreden hårtabet er, og hvor hurtigt forløbet er gået. I nogle tilfælde vil behandling forårsage stabilisering af hårtabet, der også er en succes for et ellers aggressivt hårtab.
Er der så noget, du kan gøre for at modvirke hårtab? Ja!
Hos Pilorum Hårklinik har vi stor erfaring med hårtab hos mænd. Kontakt os direkte på 43 10 10 01 eller via kontaktformularen. Du kan også book en gratis konsultation hos os via linket nedenfor.